søndag den 29. juli 2007

På besøg.

Jeg var på Åland.


Jeg kørte i torsdags (Sammen med min Far Leif og hans kone Helle, som ville til Stockholm) og ankom til Åland fredag ved middagstid (lokal tid).
Vi kørte hjem igen - med Morten og bagage - lørdag eftermiddag - det var en rigtig dejlig tur.
De to søfarende havde det skønt i den Ålandske idyl. Omgivet af gode og venlige mennesker, havde de fundet sig til rette i skötbåtforeningens hytte (som har meget meget lave døre).


skötbåtforeningens hytte

I løbet af den korte tid jeg var der oplevede jeg en masse og mødte mange nye mennesker, så det føles som en hel lille sommerferie - og jeg skal nok nå at hvile ud i næste uge hvor jobbet kalder.
Efter ankomsten forsynede vi os til en skandinavisk tapas og besøgte Museet hvor Johs startede hele eventyret - lagde grunden til "Søster Sara" - og hele turen tilbage til Åland. Her mødte jeg også nogen af de mennesker der havde gjort indtryk på Johs og hvorfor han måtte vende tilbage her til. De var alle nogen rare og sjove personer, men hvorfor jeg skulle se nogen af dem uden tøj på - hoppe i vandet - ved jeg ikke lige. Det må være noget Ålandsk - noget de har lært Finnerne (det er sådan at Finland har deres frihed i forhold til Åland - de må gøre som de vil - Åland blander sig ikke).

Vi måtte lige give en hånd med for gratis entré til Museet. Og det gjorde vi gerne.

De lokkede mig med ud at sejle, og det er faktisk første gang jeg var med ombord på "Søster Sara" - jeg var ikke sværd at lokke, for hun er jo dejlig. Vinden er meget varieret imellem de små øer og ganske frisk ude i Ålandshavet (vi "rørte" lige lidt åbent vand).

Jeg plagede livet af Morten og Johs for at få et godt billede af søerne og dem, men jeg måtte nøjes med et godt billede af Morten og Johs.

Lørdagen gik med hygge og pakning af Morten og de ting Johs ville have med til Danmark. Vi sejlede med færgen imod Kapelskär kl. 13. Efter ankomst til Stockholm mødtes vi med Leif og Helle og rundede lige Tall ships race, som var på besøg. Vi vendte bilen imod København og var hjemme ved 2 tiden søndag "morgen".

Kh.

Juel

Ingen kommentarer: